Ny seniorpension træder i kraft efter nytår

I november 2019 meldte regeringen ud, at detaljerne omkring den nye seniorpensionordning ikke kunne nå at komme på plads, så den som planlagt kunne træde i kraft ved årsskiftet. Men efter et politisk tovtrækkeri er der nu fundet en løsning, så nedslidte kan søge pensionen efter nytår.

Lige inden statsministeren trykkede på valgknappen i begyndelsen af maj i år, nåede den tidligere regering at få en aftale om den omdiskuterede seniorpensionordning i hus med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

Ordningen skulle efter planen afløse den nuværende seniorførtidspension fra 1. januar 2020 – men tidligere på måneden så det ud til, at ordningen ville blive udskudt, fordi detaljerne endnu ikke var på plads. Det meldte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) ud ifølge TV2.

Det blev nemlig ikke fastlagt i aftalen i foråret, hvordan den nye seniorpensionsordning præcis skal administreres, fx i forhold til, hvem der skal foretage en individuel vurdering af arbejdsevnen hos ansøgeren. Og selvom Socialdemokratiet som led i aftalen om det såkaldte forståelsespapir, der danner grundlag for regeringen og dens støttepartier, har tilsluttet sig den tidligere regerings aftale, havde de ikke fået de manglende detaljer på plads endnu.

”Principielt kan det træde i kraft fra 1. januar. Det kræver så, at kommunerne tildeler den. Det er der så ikke stor lyst til blandt forligsparterne. Og så skal vi etablere en ny myndighed. Og så kommer det til at tage længere tid,” sagde ministeren om baggrunden for et behov for udskydelsen til TV2.

Men nu har aftalepartierne accepteret en overgangsordning, hvor kommunerne midlertidigt får opgaven med at vurdere, hvem der kan få seniorpension. Herefter vil opgaven overgå til ATP, der skal bruge op mod et år på at blive klar, skriver TV2.

En sikring for nedslidte

Som DSL tidligere har skrevet om i nr. 4 2019 af fagbladet Skov og Land skal seniorpensionen sikre, at det er muligt for personer med væsentlig nedsat arbejdsevne at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, inden de når folkepensionsalderen.

De aftalte ændringer i pensionsaftalen tager blandt andet højde for, at der i alle erhvervsgrupper findes medarbejdere, som risikerer at blive nedslidt. Aftalen giver dermed også DSL’s medlemmer mulighed for at gå tidligere på pension, hvis ikke helbredet kan holde i slutningen af et langt arbejdsliv.

Konkret betyder aftalen om seniorpension, at en person får ret til tidligere pension, hvis vedkommende er højst seks år fra den til enhver tid gældende folkepensionsalder, maksimalt kan arbejde 15 timer om ugen, og samlet har haft 20-25 år på arbejdsmarkedet, regnet ud fra en arbejdsuge på minimum 27 timer.

Arbejdsevnen skal ifølge aftalen vurderes på baggrund af helbredsoplysninger og udelukkende i forhold til det seneste job uanset branche. Det betyder, at der ikke bliver iværksat beskæftigelsesrettede indsatser. En person, der er nedslidt som murer, kan altså ikke henvises til i stedet at arbejde fx i en butik.

DSL-formand Henrik Steffensen Bach er positivt stemt i de muligheder, aftalen rummer for nedslidte personer på arbejdsmarkedet:

”Det er fornuftigt, at der ligger en vurdering af den enkeltes situation, så det ikke er en automatisk rettighed, ellers ville det svare til at sætte pensionsalderen ned eller at genindføre efterlønnen,” siger han.