Gå til sidens indhold

Udlandet

​​Det bliver mere og mere almindeligt, at DSLere rejser ud og tager ansættelse i udlandet. Enten via udstationering eller almindelig ansættelse.

En udstationering er en tidsmæssigt afgrænset arbejdsperiode i udlandet, normalt af 1 - 3 års varighed og som regel i henhold til danske regler. Ud over lønnen vil arbejdsgiveren sædvanligvis fremskaffe og betale en række dagligdags fornødenheder, og ofte har den udstationerede fået tilsagn om en stilling at vende tilbage til.

En udlandsansættelse indebærer, at man arbejder i udlandet som ansat på nogenlunde samme vilkår som arbejdslandets egne borgere. Normalt vil ens arbejdsgiver ikke fremskaffe og betale for bolig eller andre fornødenheder af privat karakter, og ofte ved man heller ikke i forvejen, hvor længe udlandsopholdet kommer til at vare. 

  • Udenlandsk arbejdsgiver

    Er du ansat hos en udenlandsk arbejdsgiver, gælder dansk funktionærret og anden almindelig dansk lovgivning ikke.

    ​Det er derfor vigtigt, at du inden udrejsen sætter dig ind i de relevante lokale love, samt at du sikrer dig via din ansættelseskontrakt i forhold til de områder, som den lokale lovgivning ikke beskæftiger sig med, eller hvor de lokale minimumsregler er utilstrækkelige.

    Normalt kan du selv forhandle med din kommende arbejdsgiver om, hvad du skal have i løn. Du bør søge oplysninger om leveomkostninger og om eventuelle obligatoriske eller nødvendige forsikringer i det pågældende land, og din løn bør fastsættes under hensyn til disse forhold.

    Checkliste ved udlandsansættelse
    Inden en kontrakt om udlandsansættelse underskrives, bør du sikre, at nedenstående punkter har været overvejet. De punkter, som I bliver enige om, skal fremgå af kontrakten, da det ellers kan være umuligt at bevise, hvad I har aftalt.

    En ansættelseskontrakt vil normalt være udarbejdet på arbejdslandets sprog ved udlandsansættelse, og den kan indeholde en del juridiske termer og fagudtryk. Det vil derfor være en god ide at få rådgivning, inden den skrives under. DSL anbefaler derfor, at du kontakter en advokat, der har specialiseret sig i det konkrete lands arbejdsmarkedsforhold.

    Arbejdsrelaterede forhold

    • Tiltrædelsestidspunkt og varigheden af udlandsopholdet, hvis det er tidsbegrænset
    • Arbejdsgivers fulde navn og adresse
    • Arbejdsstedets adresse. Det er ikke nødvendigvis samme adresse som arbejdsgivers
    • Arbejdets indhold. Du bør sikre dig en udførlig stillingsbeskrivelse, så der ikke efterfølgende kan opstå tvister om dette
    • Lønforhold skal aftales udtrykkeligt. Tag stilling til løn, tillæg, pension, provision, bonus, bil/ kørselsgodtgørelse, telefon, avis, fratrædelsesgodtgørelse, lønudbetalingstidspunkt og valuta mv.
    • Arbejdstid skal aftales. Tag samtidig stilling til rettigheder ved over-/merarbejde - skal det honoreres eller afspadseres?
    • Ferie og fridage skal aftales. Derudover kan det være relevant at få styr på barsels- og orlovsregler samt ret til fri ved barns sygdom.
    • Rejseaktivitet. Tag stilling til transport-, opholds- og fortæringsudgifter. Det kan også være relevant at aftale nærmere om repræsentation, bonuspoint og kreditkort.
    • Opsigelsesvilkår skal aftales. I den forbindelse skal der særligt tages stilling til muligheden for at afbryde udlandsopholdet fra din side.

    Familiemæssige forhold

    • Der bør aftales nærmere om boligforhold og økonomien i forbindelse med flytning fra Danmark til udlandet og tilbage igen. Det kan være relevant at aftale nærmere om tillæg for dobbelt husførelse, udgifter til børnepasning, skole mv.
    • Det bør aftales, at der tegnes relevante forsikringer for hele familien. Vær opmærksom på, at nogle forsikringer kan være lovpligtige, mens der i andre tilfælde kan være behov for at tegne supplerende dækning.
    • Der kan være tale om en række ”øvrige udgifter”, som I med fordel kan aftale nærmere. Det kan fx være udgifter til vaccinationer, kørekort, revisorbistand til skatte-, pensions- og forsikringsmæssige spørgsmål, sprogundervisning mv.
    • I bør aftale vilkår i forbindelse med hjemrejse - både i forhold til betalte hjemrejser under udlandsopholdet (for hele familien), men også i forhold til den endelige hjemrejse og hjemrejse i utide. Hjemrejse i utide kan fx være i tilfælde af sygdom/død i den nærmeste familie, krig, uroligheder mv.

    Generelt

    • Det gældende retsgrundlag og regler for behandling af tvister skal fremgå.

    Social sikring
    ​​Ved arbejde i udlandet gælder forskellige regler for social sikring alt efter, hvilket land du arbejder i. Det er afgørende, om du er udstationeret eller udlandsansat, og hvor lang tid du arbejder i det pågældende land.

    ​I visse tilfælde er du omfattet af de danske regler, i andre tilfælde af de udenlandske.

    EU- OG EØS-lande
    Ved udstationering fra en dansk arbejdsgiver til et EU-land eller et EØS-land (Norge, Island, Schweiz og Lichtenstein) har du mulighed for at bevare den danske sikringsordning. Betingelserne herfor er, at du er udsendt af en dansk arbejdsgiver, at denne betaler din løn, at du inden udsendelsen var omfattet af de danske sikringsordninger, og at du som udstationeret - hvis udstationeringen varer mindre end 1 år - ikke afløser en anden udstationeret.

    Hvis du opfylder disse 3 betingelser, kan du som regel regne med at være omfattet af de danske sociale sikringsordninger i op til 3 år.

    Hvis du som udstationeret til et EØS/EU-land ikke forbliver omfattet af de danske sikringsordninger, eller hvis du udlandsansættes i et EØS/EU-land, bliver du omfattet af sikringsordninger i det pågældende land på linje med landes egne borgere.

    Blandt de sociale sikringsordninger, du har krav på, er:

    • Ydelser ved sygdom og barsel
    • Alderspension og efterladte pension
    • Invalidepension eller invaliditetsydelser
    • Børnetilskud
    • Arbejdsløshedsunderstøttelse

    Det øvrige udland
    Her er hovedreglen, at du uanset, om du er udstationeret eller udlandsansat, ikke længere er omfattet af de danske sociale sikringsordninger. Hvorvidt du har et socialt sikkerhedsnet under dig, og om du har det straks fra ankomsten, eller om der er knyttet et optjeningskrav til rettighederne, afhænger af det enkelte lands regler om social sikring. Undersøg altid dette, når du rejser ud.

    Links
    Læs mere om social sikring i udlandet på:

    >Borger.dk
    >Eures.dk

    Løn i udlandet
    ​​Det er ikke muligt at sige noget generelt om lønnen i udlandet. Den afspejler normalt både det enkelte lands økonomiske niveau, graden af social sikring samt udbuddet af og efterspørgslen på den pågældende arbejdskraft.

    Niveauet for den løn og de eventuelle andre goder man kan opnå, når man bliver ansat i udlandet på mere eller mindre lige fod med den lokale arbejdskraft, vil normalt ligge lavere end den gør for udstationeret - og dermed tidsbegrænset - arbejdskraft.
    Til gengæld har man mange steder i udlandet et mere liberalt syn på frynsegoder, end man har i Danmark. Frynsegoder er visse steder i udlandet skattefrie eller i hvert fald lavere beskattet end i Danmark. Det er derfor en god idé at have kendskab til denne del af den lokale skattelovgivning, hvis du skal forhandle løn med en arbejdsgiver i udlandet.

    Sygesikring
    Hvis du udlandsansættes i et EU/EØS-land og tager bopæl i landet, kan du opnå samme dækning som landets egne borgere, men som ovenfor nævnt har du samtidig opgivet din danske sygesikring, og du har derfor kun ret til behandling i arbejdslandet.

    Ved udlandsansættelse i andre lande skal du nøje undersøge, hvordan du og din eventuelt medrejsende familie er sikret. Hvis du som udlandsansat kan optages i arbejdslandets nationale sygesikringsordning, bør du gøre det. Men vær opmærksom på, at dette kan have en væsentlig anden standard end i Danmark. Du eller din arbejdsgiver kan tegne en syge- og ulykkesforsikring.

     

  • Arbejds- og opholdstilladelse
    Hvorvidt du skal søge arbejds- og opholdstilladelse afhænger af, hvor du ønsker ansættelse . Reglerne er forskellige alt efter, der er tale om de nordiske lande, EU/EØS-landene eller det øvrige udland. De kan også variere efter, om du arbejder som udstationeret eller som udlandsansat.
    ​Hvorvidt du skal søge arbejds- og opholdstilladelse samt visum afhænger af, hvor du ønsker ansættelse. Reglerne er forskellige, alt efter om der er tale om de nordiske lande, EU/EØS-landene eller det øvrige udland.

    Som dansk statsborger kan du frit rejse ind, arbejde og opholde dig i ethvert andet land i Norden.

    Personer, der er statsborgere i et EØS-land, kan frit arbejde i et andet EØS-land i op til 3 måneder. Man behøver ikke nogen opholds- og arbejdstilladelse, men skal efter 3 måneder have et opholdsbevis. Det får man, når man viser en kontrakt fra en arbejdsgiver eller på anden måde dokumenterer, at man kan forsørge sig selv.

    For både Norden og EØS gælder det som princip, at man skal være selvforsørgende. Man har altså ikke ret til at være i et andet land ud over 3 måneder, hvis man ikke kan bevise, at man har penge til at leve for.

    Ved arbejde uden for EØS-landene skal du som udgangspunkt have både en opholds- og en arbejdstilladelse. Husk, at et almindeligt turistvisum ikke giver dig ret til at arbejde. I de fleste lande er det tilladt at opholde sig 3 måneder uden særlig tilladelse, men du må kun arbejde, hvis du har en arbejdstilladelse. Det er ikke sikkert, at du kan få en sådan, når du først er rejst ind i et bestemt land, og det må derfor anbefales, at du sørger for at indhente en arbejdstilladelse, inden du rejser til et land, hvor du forventer at arbejde.

    Vær opmærksom på, at betingelserne varierer fra land til land, og at det generelt er meget svært at få arbejdstilladelse i USA, Australien og Canada.

    Hvem skaffer de nødvendige tilladelser?
    Det er som regel arbejdsgiveren, der skal bekræfte over for myndighederne i arbejdslandet, at du kan få ansættelse, og det er normalt også arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at alle papirer vedrørende indrejse, ophold og arbejde er i orden.

    De enkelte landes ambassader og konsulater kan give præcise svar på disse spørgsmål.

  • Udstationering

    Er du ansat af en dansk virksomhed med ansættelsessted i udlandet, er du udstationeret. Typisk varer en udstationering 1-3 år.

    Når du arbejder i udlandet, men er ansat af en dansk arbejdsgiver, vil du som udgangspunkt være omfattet af danske love og aftaler, som de ville gælde for dig i Danmark - med mindre du og din arbejdsgiver aftaler noget andet.

    Det er ret almindeligt, at arbejdsgiveren lader et udenlandsk selskab, som kan være 100 procent ejet af arbejdsgiveren, stå som arbejdsgiver. Du skal her være opmærksom på, at du og din arbejdsgiver tydeligt skal aftale, at det er de danske love og aftaler, der gælder for din ansættelse.

    Din tjekliste, når du skal udstationeres
    Før du skriver under, skal du have tjek på en række forhold. Og de punkter du og din arbejdsgiver bliver enige om, skal fremgå af din kontrakt. Ellers kan det være umuligt at bevise, hvad I har aftalt.

    Aftaler om det arbejdsmæssige

    • Hvor lang er udstationeringen, og hvilke forhold kan eventuelt medføre at udstationeringen afbrydes (force majeure).
    • Arbejdsgivers fulde navn og adresse samt arbejdsstedets adresse (ikke nødvendigvis den samme).
    • Arbejdets indhold. Sørg for at få en udførlig stillingsbeskrivelse, så der ikke efterfølgende kan opstå tvister om det.
    • Dine lønforhold skal aftales udtrykkeligt. Tag stilling til løn, tillæg, pension, provision, bonus, bil/kørselsgodtgørelse, telefon, avis, fratrædelsesgodtgørelse, lønudbetalingstidspunkt og valuta mv.
    • Din arbejdstid skal aftales. Tag samtidig stilling til rettigheder ved over-/merarbejde. Skal det fx udbetales eller afspadseres?
    • Ferie og fridage skal aftales. Det kan også være relevant at få styr på barsels- og orlovsregler samt ret til frihed ved barns sygdom.
    • Rejseaktivitet. Tag stilling til transport-, opholds- og fortæringsudgifter under udstationeringen. Hvad med eventuel repræsentation og brug af kreditkort?
    • Opsigelsesvilkår skal aftales. Tag særligt stilling til muligheden for at afbryde udstationeringen fra din side.

    Du og din arbejdsgiver bør i øvrigt aftale, at eventuelle tvister skal afgøres ved de danske domstole, og at ansættelsesforholdet er underlagt danske retsregler.

    Aftaler, der handler om familieforhold

    • Dine boligforhold og økonomien i forbindelse med at flytte fra Danmark og senere retur.
    • Aftale nærmere om eventuelt tillæg for dobbelt husførelse, udgifter til børnepasning, skole mv.
    • De relevante forsikringer for familien, hvem tegner dem? Vær opmærksom på, at nogle forsikringer kan være lovpligtige, mens der i andre tilfælde kan være behov for at tegne supplerende dækning.
    • "Øvrige udgifter" som fx udgifter til vaccinationer, kørekort, revisorbistand til skatte-, pensions- og forsikringsmæssige spørgsmål, sprogundervisning mv.
    • Dine vilkår i forhold til (betalte) hjemrejser under udstationeringen (for hele familien), den endelige hjemrejse og hjemrejse i utide.

    Din løn under udstationering
    Du skal typisk aftale individuelt, hvad du skal have i løn, mens du er udstationeret. Hvor du ender lønmæssigt, handler også om, hvilke andre økonomiske forpligtelser arbejdsgiveren påtager sig. Det kan fx være bolig, bil, telefon eller børneinstitution.

    Dine faglige og personlige kvalifikationer samt stillingens art og indhold fastsætter din løn. I nogle tilfælde vil lønnen være fastsat i overenskomster eller i andre aftaler.

    Dine faglige og personlige kvalifikationer samt stillingens art og indhold fastsætter din løn. I nogle tilfælde vil lønnen være fastsat i overenskomster eller i andre aftaler.

    Hvad kan påvirke din løn?
    Hvor du lønmæssigt bliver indplaceret afhænger desuden af eventuelt udstationeringstillæg, godtgørelse for afsavn/ulempe for hele familien, faciliteter - og af hvilket land og hvilken by du skal arbejde i. Prisniveauer er ikke ens verden over.

    Hvor længe du skal være udstationeret, betyder også noget for din løn og øvrige ansættelsesvilkår.

    Kortere udstationeringer giver typisk en højere løn, mens andre goder er begrænsede. Det skyldes, at du som regel skal yde en koncentreret og intensiv arbejdsindsats med arbejde fra morgen til aften.

    Længere udstationeringer vil i perioden i de fleste tilfælde have karakter af en normal arbejdstilværelse, som blot foregår i et fremmed land.

    Betaling for merarbejde kun ved overenskomst
    Det sker sjældent, at du som udstationeret får betaling for (eller afspadsering af) merarbejde - med mindre du lønnes efter dansk overenskomst. Hvis du ikke får nogen kompensation for merarbejde, bør din faste løn afspejle det, og du bør samtidig forsøge at få ret til ekstra ferie. 

    Hjælp til at etablere og reetablere sig
    Foruden den aftalte løn er det ret almindeligt, at arbejdsgiveren stiller et beløb (ofte en månedsløn) til rådighed for dig i forbindelse med, at du skal etablere en ny husholdning i arbejdslandet. Der vil på samme måde ofte være en tilsvarende ekstra betaling (hjemrejsebonus), når du efter en veloverstået udstationering skal reetablere dig i Danmark.

    Vilkår efter udstationeringen
    Tænk fremadrettet: Du bør aftale nærmere om løn- og ansættelsesvilkår, når du vender tilbage til Danmark.

    Læs mere

Job i udlandet

​Find job og information om jobsøgning i udlandet: Eures - job i udlandet. 

 

Mit DSL