Gå til sidens indhold

Selvstændig

​Er du selvstændig eller lønmodtager. Det er ikke altid let umiddelbart at vurdere, hvorvidt dine arbejdsopgaver udføres som selvstændig eller i virkeligheden er et tidsbegrænset eller opgavebegrænset ansættelsesforhold.

Uanset om du kalder dig freelancer, konsulent eller andet vil du sandsynligvis blive betragtet som selvstændig, hvis du opfylder følgende parametre, der dog altid vil afhænge af den konkrete situation:

  • Du har indgået samarbejdsaftaler med forskellige hvervgivere, ifølge hvilke du honoreres enten ved opgavernes slutning eller i faser. Du kan også have aftalt månedlig honorering.
  • Du opkræver hvervgiver ved faktura
  • Du er momsregistreret (dog kun ved min. 50.000 kr. årligt)
  • Du planlægger selv dit arbejde og er ikke undergivet hvervgivers personaleledelse.
  • Du har indtægter fra flere hvervgivere og arbejder sideløbende for dem*
  • Du er ansvarlig for arbejdets udførelse og kan ifalde erstatningspligt for mangler ved arbejdet eller manglende overholdelse af deadlines.
  • Du kan ansætte personale
  • Du stiller selv lokaler og arbejdsredskaber til rådighed, det indgår i din honorering.
  • Du modtager ikke løn under sygdom eller ferie.

*SKAT

Hvis du kun arbejder som selvstændig for en hvervgiver, vil der være risiko for, at du af Skat bliver betragtet som ansat. Dermed vil du ikke have mulighed for at trække dine udgifter fra og vil blive beskattet som lønmodtager. Ydermere kan det resultere i, at du ifalder bødestraf for forkert selvangivelse samt for at have taget fuldt fradrag for udgifter i indtægten til den selvstændige erhvervsvirksomhed. Læs mere på skat.dk

  • Etablering af virksomhed

    Når du har besluttet dig for at blive selvstændig er der forskellige muligheder, når du skal etablere din virksomhed. Du kan vælge privateje eller en selskabsform.

    ​Privat ejet virksomhed:

    • Personligt ejet enkeltmandsvirksomhed
    • Interessentskab (I/S)

    Selskabsform

    •  Iværksætterselskab (IVS)
    •  Anpartsselskab (ApS)
    •  Aktieselskab (A/S)

    Før du beslutter dig for, hvilken virksomhedsform du skal vælge, er det vigtigt, at du sætter dig ind i de regler, der er gældende og meget forskellige, for eksempel om kapitalkrav, omsættelighed og hæftelse. Nedenfor finder du en kort beskrivelse af de forskellige former.

    Også beskatning er afhængig af virksomhedsform. Derfor anbefaler DSL, at du altid drøfter etableringen med din revisor. Reglerne kan du blandt andet finde i Skats vejledning.

    Både hos Erhvervsstyrelsen og SKAT kan du finde gode råd og vejledning om virksomhedsetablering.  Det er også på disse hjemmesider, at du kan finde oplysninger om andre virksomheder og hvor du kan indberette en række obligatoriske oplysninger.

    Herudover er startvaekst.dk en rigtig god hjælp til at komme i gang. Her finder du svar på mange af de spørgsmål, som opstår. Du kan også deltage i kurser og arrangementer for nystartede. Ligeledes finder du mange nyttige redskaber til virksomhedsudvikling. Desuden kan du finde oplysning om, hvad dit regionale væksthus kan tilbyde af personlig rådgivning.

  • Nystartet som selvstændig

    ​​Når du starter som selvstændig, skal du være opmærksom på, at der er nogle områder, hvor du ikke har de samme muligheder og rettigheder som en lønmodtager, idet de ansættelsesretlige love som for eksempel funktionærloven, ferieloven og arbejdsmiljøloven samt regler vedrørende kompensation fra Lønmodtagernes Garantifond ved konkurs ikke gælder for selvstændige.

    Følgende punkter skal du være opmærksom på i forbindelse med opstart:

    Arbejdsløshed
    Som selvstændig har du også mulighed for at sikre dig i tilfælde af arbejdsløshed. Du kan blive optaget som selvstændigt medlem i FTF-a. Du kan også vælge en A-kasse specielt for selvstændige, fx ASE en A-kasse for selvstændige erhvervsdrivende. Dagpengereglerne gælder uanset hvilken A-kasse, du vælger.

    Dagpengeret
    Forudsætningen for at få dagpenge er, at du skal have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i 52 uger inden for de sidste 3 år, hvilket svarer til mere end 30 timer om ugen. Desuden skal du helt være ophørt med virksomheden og stå til rådighed for andet lønnet arbejde.

    Dagpengesatsen beregnes i forhold til indtægten i de 2 bedste hele regnskabsår, der er afsluttet de seneste 5 år. Der er en karenstid på 3 uger efter dokumenteret ophør af virksomheden, før du kan få dagpenge.

    Sygedriftstabsforsikring
    Du har også mulighed for at tegne en sygedriftstabsforsikring hos nogle forsikringsselskaber. Forsikringen dækker din virksomheds driftstab, hvis du bliver syg. Perioden for dækning kan variere men et eksempel kunne være fra 3 uger efter 1. sygedag og indtil 52 uger.

    Forsikring mod uarbejdsdygtighed
    Nogle pensions- og forsikringsselskaber udbyder en forsikring, hvis du mister en del eller hele din arbejdsevne. Forsikringerne er som hovedregel ret dyre, men afhængigt af din situation, kan det måske betale sig at undersøge de forskellige muligheder.

    Helbredsforsikring
    Som selvstændig er det ofte dyrt for dig at være sygemeldt i lang tid, fx hvis du skal vente på behandling eller operation inden for det offentlige sundhedssystem. Når du er medlem af DSL kan du benytte den aftale om helbredsforsikring, som DSL har indgået med PFA. Med den får du blandt andet mulighed for at blive behandlet hurtigt på privathospitaler, -klinikker eller hos en speciallæge. Læs mere om PFA Helbredssikring .

    Arbejdsskadeforsikring
    Hvis du ansætter personale, skal du være opmærksom på, at du er forpligtet til at tegne en arbejdsskadeforsikring i et godkendt forsikringsselskab.

    Barsel
    Som selvstændig erhvervsdrivende vil du under barsel eller adoption kunne modtage dagpenge fra kommunen.

    Det er en betingelse for at få ret til dagpenge, at du inden for de sidste 12 måneder har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang (mindst 18½ time ugentligt) i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværsperioden.

    Læs mere på Borger.dk

    Erstatningsansvar
    Som selvstændig erhvervsdrivende kan du pådrage dig et erstatningsansvar i forbindelse med de opgaver, du udfører for andre. Du har mulighed for at tegne en erhvervsansvarsforsikring, som kan dække rådgivningsfejl eller fejl ved arbejdets udførelse. Du bør læse betingelserne grundigt, idet de kan variere fra selskab til selskab, således at du får lige præcis den forsikring, du har brug for.

    Honorar
    Det kan være svært at sætte pris på dine ydelser som selvstændig. Det du skal tage højde for er, at dine rettigheder som lønmodtager ikke følger med og det skal du kompenseres for i din timepris. Det drejer sig bl.a. om:

    • Løn under ferie
    • Løn under sygdom
    • Løn under barsel
    • Løn under og betalt efteruddannelse
    • Indbetaling til pension
    • Computer, telefon, printer osv.

    Herudover skal du betale erhvervsansvarsforsikring, markedsføring, transport, eget kontorhold o.a.
    Derfor skal din timepris sættes herefter.
     I DSL's lønstatistik , kan du se hvor meget du ville tjene som lønmodtager enten ud fra anciennitet, ansættelsesområde eller stillingsbetegnelse. Beregn din timeløn og gang den med 2, så har du et udgangspunkt.

    Iværksætterkursus
    Vær opmærksom på, at nogle kommuner udbyder iværksætterkurser, hvor du bliver introduceret til vigtige emner i forhold til at starte og drive virksomhed. Samtidig møder du andre iværksættere, som du kan netværke og dele erfaringer med. Københavns Erhvervshus tilbyder fx både kurser og workshops, som er gratis.

    Kunders manglende betaling
    Som selvstændig vil du på et eller andet tidspunkt sandsynligvis blive udsat for, at en af dine kunder ikke betaler den fremsendte regning.

    Inddrivelse af tilgodehavende
    Hvis kunden ikke betaler og du sender en rykker, kan du opkræve et rykkergebyr på højst 100 kr. inkl. moms for hver rykkerskrivelse. Du må max. sende 3 rykkerskrivelser med 10 dages mellemrum. Hvis kunden stadigvæk ikke har betalt, og du vil sende sagen til inkasso, er du forpligtet til at oplyse kunden herom i rykkerskrivelsen. Er kravet under 50.000 kr. har du mulighed for selv at indgive kravet til fogedretten se domstol.dk, hvor du både finder blanketter og vejledning.

    Du har ret til at opkræve morarente af det skyldige beløb fra 30 dage efter, at kunden skulle have betalt regningen ifølge fristdatoen på fakturaen. Renten fastsættes til en årlig rente, der svarer til den af Nationalbanken officielle udlånsrente med et tillæg på 7 pct. Udlånsrenten fastsættes henholdsvis den 1. januar og den 1. juli. Se mere hos Danmarks Nationalbank.
    Reglerne om rykkerskrivelser og renter er fastsat i Renteloven, som du finder på retsinfo.dk.

    Lønmodtagernes Garantifond
    Når du arbejder som selvstændig, får du ikke dine tab dækket gennem Lønmodtagernes Garantifond, hvis opgavestiller går konkurs. Du bliver ligestillet med de øvrige kreditorer.

    Markedsføring
    Når du starter en ny virksomhed kan markedsføring være nødvendigt for at udbrede kendskabet til din ekspertise. Du kan annoncere i telefonbøger, aviser, på egen hjemmeside og pr. post.
    Derimod må du ikke sende e-mails, fax eller anden elektronisk kommunikation, med reklame og tilbud om at afsætte varer eller tjenesteydelser, medmindre modtageren har anmodet om det.
    Reglerne herom finder du i Markedsføringsloven § 10 på retsinfo.dk.

    Moms
    Når du sælger dine ydelser som selvstændig, skal du være opmærksom på, at mange tjenesteydelser er belagt med moms. Visse ydelser er ikke momspligtige som for eksempel undervisning. Du finder information om, hvorvidt den ydelse du udbyder er momsbelagt hos SKAT.

    Hvis din årlige indtjening er lavere end 50.000 kr. er du ikke momspligtig.
    Overstiger din årlige indtjening 50.000 kr. årligt for momsbelagte ydelser, bliver du momspligtig og skal momsregistreres hos SKAT.
    Du skal opkræve moms hver gang, du sælger en ydelse. Til gengæld kan du som hovedregel fratække den moms du selv betaler, når du køber ind til din virksomhed.

    Opsigelsesvarsel
    Som lønmodtager og omfattet af funktionærloven har du rettigheder til et lovpligtigt opsigelsesvarsel. Som selvstændig skal du sørge for, at det indgår i den samarbejdsaftale der indgås mellem dig og opgavestilleren. Tænk på hvilke ressourcer du har brugt og evt. aftale med leverandører i forhold til hvor langt et opsigelsesvarsel, der skal foreligge. Desto kortere varsel samarbejdsaftalen kan opsiges med desto vigtigere er det med intervalafregninger.

    Registrering og navn
    Din virksomhed skal registreres i CVR (det centrale virksomheds register), hvor du får et CVR nummer. Du finder tilmeldingsblanketter på virk.dk eller cvr.dk.

    Hvis din virksomhed er et selskab, skal det registreres hos Erhvervsstyrelsen. Du finder oplysninger herom på ovennævnte link.
    Ligeledes kan du her undersøge, hvorvidt det navn, du har tænkt dig at give virksomheden, allerede er i brug.

    Sygdom
    Driver du selvstændig virksomhed, uden at være ansat om lønmodtager i din virksomhed (fx i et A/S eller ApS) med ret til løn under sygdom, har du mulighed for at sikre dig sygedagpenge.

    Dagpenge
    Som selvstændig erhvervsdrivende uden ansatte kan du få refusion ved egen sygdom efter 2 uger. Du skal være opmærksom på, at sygdom skal indberettes til Nemrefusion på virk.dk, hvor du ligeledes søger om refusion. Det er en forudsætning for at få sygedagpenge, at du inden for de sidste 12 måneder har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 6 måneder, hvoraf den sidste måned forud for sygdommen.
    Du skal bo og være skattepligtig i Danmark.
    Du kan læse mere om beregning af sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende i bekendtgørelse om sygedagpenge på retsinfo.dk.

    Sygedagpengeforsikring
    Du kan tegne en frivillig forsikring, således at du kan få sygedagpenge allerede fra den 1. eller 3. sygedag. Hvis du vælger at få sygedagpenge fra den 1. sygedag er præmien forhøjet.

    Hvis du bliver syg og har tegnet forsikringen, skal anmeldelse af sygdommen ske til sygedagpengekontoret i din bopælskommune senest en uge fra 1. eller 3. sygedag.
    Forsikringen tegnes ved henvendelse til Statens Administration.

     

     

  • Virksomhedsformer

    Når du ønsker at starte virsomhed, er der en række virksomhedsformer, du bør kende til.

    Enkeltmandsvirksomhed
    Dette er den mest enkle virksomhedsform. Der er ingen kapitalkrav, ejeren hæfter med hele sin formue for alle virksomhedens forpligtelser. Der kræves ingen indskudskapital, ud over hvad der skal til for at drive virksomheden.
    Som ejer af virksomheden, har du også ansvar for alle virksomhedens forpligtelser, som fx gæld, indgåede aftaler og leje af lokaler.
    En enkeltmandsvirksomhed kan drives sammen med din medhjælpende ægtefælle og kan have ansatte.
    For at starte en enkeltmandsvirksomhed kan du enten registrere den via internettet på Webreq.dk, eller du kan kontakte Erhvervsstyrelsen og få tilsendt en tilmeldelsesblanket.
    Det er gratis at stifte en enkeltmandsvirksomhed.

    Interessentskab (I/S)
    Et Interessentskab er en personlig ejet virksomhed med 2 eller flere ejere. Ejerne kan være både enkeltpersoner eller virksomheder. Der er ingen kapitalkrav.
    Ejerne hæfter hver især personligt og solidarisk med alt, hvad de ejer for virksomhedens samlede gæld. Hver ejer hæfter med sin personlige formue, og selskabets kreditorer kan selv vælge, hvem af ejerne de vil søge gælden inddrevet fra.
    Der påhviler de enkelte ejere af interessentskabet skattepligt.

    Iværksætterselskab (IVS)
    Et Iværksætterselskab er et særligt anpartsselskab, som kun kræver én krone i selskabskapital. De kan ikke mere oprettes.
    Selskabet er forpligtet til at opspare 25% af årets overskud i en særlig reserve, indtil selskabskapitalen og den særlige reserve samlet udgør mindst 40.000 kr. Når reserven udgør 40.000 kr. kan selskabet omregistreres til et ”almindeligt” anpartsselskab.
    Herudover er Iværksætterselskabet omfattet af de generelle krav, der gælder for anpartsselskaber.

    Anpartsselskab (ApS)
    Et anpartsselskab kan stiftes af en eller flere personer, og selskabet skal anmeldes til Erhvervs- og selskabsstyrelsen. Anpartsselskaber reguleres i Selskabsloven.
    Der er et kapitalkrav på min. 40.000 kr. og anpartshaverne hæfter kun med den indskudte kapital. Derimod hæfter ingen af anpartshaverne personligt for selskabets forpligtelser. De hæfter kun med den anpartskapital, de hver især har indskudt.
    Hvis du skal indgå i et anpartsselskab med andre, anbefaler DSL, at du tager kontakt til en advokat, som er kyndig på området.

    Aktieselskab (A/S)
    Et aktieselskab er et erhvervsdrivende selskab, som kan stiftes af en eller flere personer. Aktieselskaber reguleres i selskabsloven og i selskabets vedtægter og skal registreres hos Erhvervsstyrelsen.
    Selskabet ejes af aktionærerne, som træffer beslutninger på generalforsamlingen, der er selskabets øverste myndighed. Kapitalkravet er på mindst 500.000 kr.
    Ingen af aktionærerne hæfter personligt for selskabets gæld og forpligtelser. Aktionærerne hæfter kun for den kapital, de selv har indskudt.
    Hvis du skal indgå i et aktieselskab med andre, anbefaler DSL, at du kontakter en advokat, som er kyndig på området.

     

Mit DSL