En sund arbejdsplads

​Du skal straks informere din arbejdsgiver, hvis du er syg. Du skal melde dig syg ved arbejdstids begyndelse den første hverdag, hvor du er syg. Findes der retningslinjer for sygemelding på din arbejdsplads, skal du selvfølgelig rette dig efter dem.

Sygemelder du dig ikke, er din arbejdsgiver ikke forpligtet til at betale løn under fraværet. Din udeblivelse kan ligeledes blive betragtet som en så grov misligholdelse, at arbejdsgiver kan bringe din ansættelse til ophør straks (bortvisning).

Når arbejdsgiveren er korrekt informeret om sygdomsfraværet, er du ikke forpligtet til løbende at meddele, at du fortsat er syg. Hvis du kan sige noget om, hvornår du kan vende tilbage til arbejdet, er det naturligt og almindeligt at orientere arbejdsgiver. En god dialog med arbejdsgiver i en sygdomssituation er af stor betydning.

Er du ansat som funktionær, har du ret til at få fuld løn under din sygdom.

Hvis arbejdsgiver ønsker det, skal du dokumentere, at du er syg.

Sygefraværssamtale
Din arbejdsgiver har pligt til at indkalde dig til en sygefraværssamtale. Samtalen skal afholdes senest 4 uger efter første sygedag - også selv om der allerede foreligger en dato for din raskmelding. Indkaldelsen skal ske med et rimeligt varsel (nogle få dage) og på den mest hensigtsmæssige måde.

Du har pligt til at deltage i samtalen, der som udgangspunkt skal afholdes som en personlig samtale. Det er muligt at tage en bisidder med.

Er du for syg til at deltage i samtalen, kan den afholdes telefonisk. Hvis din læge vurderer, at du er for syg til at deltage i en personlig samtale (også pr. telefon), eller at samtalen kan forværre din sygdom, afholdes samtalen ikke.

Sygefraværssamtalen skal handle om, hvornår og hvordan du kan vende tilbage til arbejdet. Det kan fx være en drøftelse af arbejdstidens længde, specielle skånehensyn i form af ændrede arbejdsopgaver, hvilemuligheder eller hjemmearbejde.

Du er ikke forpligtet til at tåle ændringer i arbejdsopgaverne i videre omfang end de sædvanlige regler om ændring af stillingsindhold.

Bemærk, at din arbejdsgiver i henhold til helbredsoplysningsloven ikke har krav på at få oplyst, hvad du fejler. Oplysningen gælder kun hvilke funktionsbegrænsninger, du har i forhold til arbejdsopgaverne.

Fastholdelsesplan
Hvis du forventer at være sygemeldt i mere end 8 uger, kan du anmode din arbejdsgiver om, at der udarbejdes en skriftlig fastholdelsesplan. Anmodningen kan fremsættes på et hvilket som helst tidspunkt i sygdomsforløbet.

Fastholdelsesplanen kan beskrive, hvordan du hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejdspladsen - helt eller delvist - samt hvordan du på længere sigt fastholdes på arbejdspladsen.

Din arbejdsgiver har ret til at afslå din anmodning, hvis det vurderes, at der ikke er behov for det.

Mulighedserklæring
Din arbejdsgiver kan på et hvilket som helst tidspunkt under din sygemelding forlange, at der skal udarbejdes en mulighedserklæring. Erklæringen skal bruges, hvis din arbejdsgiver er i tvivl om, hvilke hensyn der skal tages til dit helbred for, at du kan vende helt eller delvist tilbage til arbejdet. Erklæringen kan forlanges udarbejdet ved kortvarigt, ved gentaget og ved langvarigt sygefravær.

Som udgangspunkt skal den samtale, der afholdes i forbindelse med udfærdigelse af mulighedserklæringen, afholdes som en personlig samtale, som din arbejdsgiver med et rimeligt varsel (1 uge) skal indkalde til. Du har pligt til at møde op ved samtalen. Er du for syg til at deltage i en personlig samtale, kan den afholdes telefonisk. Mulighedserklæringer udarbejdes typisk i forbindelse med en sygefraværssamtale.

Din læge kan vurdere, at du er for syg til at deltage i samtalen, eller at samtalen vil forværre din sygdom. I sådanne tilfælde afholdes samtalen ikke.

Mulighedserklæringen består af to dele.
Første del skal udarbejdes af dig og din arbejdsgiver i fællesskab og indeholde jeres vurdering af, hvilke muligheder du på trods af din sygdom har for at løse arbejdsopgaver i større eller mindre omfang. 

Vær opmærksom på, at din arbejdsgiver i henhold til helbredsoplysningsloven heller ikke under udarbejdelse af mulighedserklæringen har krav på at få oplyst, hvad du fejler, men kun hvilke funktionsbegrænsninger, du har i forhold til arbejdsopgaverne.

Anden del af mulighedserklæringen skal efterfølgende udfyldes af din læge. Lægen skal på baggrund af erklæringens første del og en samtale med dig tage stilling til mulighederne for, at du helt eller delvist kan genoptage arbejdet, og om dét, du og din arbejdsgiver har aftalt, er forsvarligt. Lægen kan også foreslå tilpasning af arbejdet og give et skøn over sygdommens varighed.

Det er dit ansvar, at mulighedserklæringen bliver sendt til din arbejdsgiver inden for en rimelig frist (ca. 14 dage). Mulighedserklæringen betales af din arbejdsgiver.

Lægeerklæring i øvrigt
Der vil være tilfælde, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at udarbejde en mulighedserklæring. Eksempelvis hvis du melder dig syg på den første feriedag, i en opsigelsesperiode, i en afskedigelsessituation eller i de situationer, hvor du er for syg til at deltage i en samtale med din arbejdsgiver.

Din arbejdsgiver kan i de nævnte tilfælde bede om en såkaldt friattest (attest på lægens eget brevpapir) med et skøn over sygdommens varighed eller anmode om en varighedsattest. Lægeerklæringen betales af din arbejdsgiver. 

Din arbejdsgiver har pligt til at anmelde en arbejdsskade til sit forsikringsselskab eller til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidl. Arbejdsskadestyrelsen) så hurtigt som muligt. Læger og tandlæger har pligt til at anmelde formodede erhvervssygdomme til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring hurtigst muligt. Du har selv mulighed for at anmelde en skade ved at udfylde en anmeldeblanket og sende den til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. 

Du har mulighed for at sige ”nej” til, at skaden behandles i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Når din skade er anmeldt, har du 1 uge til at meddele, at du ikke ønsker din sag behandlet. Du kan derudover altid bede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om at stoppe en sagsbehandling.

Du skal være opmærksom på, at fristen for anmeldelse af en arbejdsulykke er 1 år efter, at skaden er sket. For erhvervssygdomme er fristen 1 år efter, at du finder ud af, at din sygdom skyldes dit arbejde.

Læs mere om hvad du videre gør hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. 

Har du problemer med at anmelde skade, kan du få hjælp hos DSL.

Hvordan forebygges arbejdsskader
Alle i virksomheden har et ansvar for at forebygge arbejdsskader og ulykker. 

Øget kommunikation om sikkerhed i organisationer kan være et vigtigt bidrag til at højne sikkerheden. 

For at en virksomhed opnår et højt sikkerhedsniveau, bør den:

• Formulere en sikkerhedspolitik, der er operationel 
• Integrere sikkerheden i hele organisationen 
• Planlægge målrettede sikkerhedsaktiviteter og deres gennemførelse 
• Gennemføre løbende evalueringer af sikkerheden og nye initiativer til udvikling og forbedringer

Resultaterne af forebyggelsen af ulykker kommer først efter et stykke tid, så det er vigtigt, at ledelsen er klar over, at forebyggelsen er en løbende proces.

Forløbet i en arbejdsskadesag
En anmeldt arbejdsskade behandles forskelligt afhængigt af, om det er en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom.

En sag om en arbejdsulykke vil i første omgang blive behandlet af din arbejdsgivers forsikringsselskab. Vurderer selskabet, at skaden ikke giver varigt mén, er skaden ikke erstatningsberettiget. Er du uenig i forsikringsselskabets afgørelse, kan du bede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om at behandle din sag.

Vurderer forsikringsselskabet, at du har ret til erstatning ud over betaling af udgifter til sygebehandling, vil sagen altid blive sendt videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som behandler sagen. 

Som led i sagsbehandlingen vil forsikringsselskaberne og/eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ofte indsamle flere oplysninger for at kunne behandle din sag korrekt. Oplysningerne kan komme fra læger, sygehuse, SKAT, mv. Derudover har din arbejdsgiver pligt til at give oplysninger om sagen. Du vil løbende blive holdt orienteret i sagen.

Når skaden er sket under uddannelse eller aktivering

• Skader, som er sket under uddannelse på en erhvervsskole, produktionsskole eller i forbindelse med erhvervspraktik fra folkeskolen, skal anmeldes til Undervisningsministeriet.
• Skader, som er sket i forbindelse med aktivering (arbejdsprøvning/jobtræning), skal anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. 

Nyttig information

• Skaden skal også anmeldes til Arbejdstilsynet, hvis du er uarbejdsdygtig ud over den dag, hvor skaden skete.
• Erhvervssygdomsfortegnelsen her finder du en liste over erhvervssygdomme og de arbejdsmæssige påvirkninger, der kan give en bestemt sygdom.
• Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan anerkende en sygdom som en arbejdsskade, hvis sygdommen opstår efter, at en person har været udsat for de påvirkninger, der er beskrevet i Erhvervssygdomsfortegnelsen.