Gå til sidens indhold

Ferie og orlov

​​Du har altid ret til 5 ugers ferie, det gælder alle lønmodtagere - uafhængigt af, om du har optjent ret til betalt ferie. Hvis du ikke har været i job det foregående kalenderår, kan du således stadig holde ferie, du får bare ikke løn/feriepenge under ferien.

Ny ferielov
Der er blevet vedtaget en ny ferielov med virkning fra den 1. september 2020. Men der er enkelte dele, der allerede er trådt i kraft pr. 1. januar 2019.

Se mere om overgangsordningen og den nye ferielov

Læs også om reglerne for ferie, feriedage, feriefridage og omsorgsdage, og hvordan du er stillet som offentlig ansat og hvad der er afgørende for din ret til ferie som privatansat. Du kan endvidere læse om orlov, som er fravær fra tjenesten i en tidsbegrænset periode, og om barsel og dine rettigheder.

  • Ferie

    Din ret til ferie
    Du har altid ret til 5 ugers ferie, det gælder alle lønmodtagere - uafhængigt af, om du har optjent ret til betalt ferie. Hvis du ikke har været i job det foregående kalenderår, kan du således stadig holde ferie, du får bare ikke løn/feriepenge under ferien.

    For hver måned du er ansat, optjener du ret til 2,08 dages ferie. Hertil kommer yderligere dage, hvis der på din arbejdsplads er indgået aftaler om dette. 

    Er du deltidsansat, optjener du samme antal feriedage som en fuldtidsansat, men feriegodtgørelsen løn under ferie eller feriepenge, vil være tilsvarende mindre.

    Feriens placering og varsling
    Det er arbejdsgiveren der bestemmer, hvornår ferien skal holdes. Arbejdsgiveren har ret til placere din ferie, så det er bedst for virksomheden. Oftest er der tale om en dialog hvor arbejdsgiver så vidt muligt tager hensyn til dine ønsker.

    Der er 5 ugers ferie, som opdeles i 3 ugers hovedferie og 2 ugers restferie. I hovedferien, har du krav på at kunne holde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj - 30. september.

    Hvis arbejdsgiver bestemmer, hvornår ferien skal placeres, skal du have besked om dette med mindst 3 måneders varsel.

    Restferien på de to uger kan arbejdsgiver placere når som helst i ferieåret. Hvis arbejdsgiver benytter sin ret til at bestemme, hvornår restferien skal holdes, skal du have besked om dette med mindst 1 måneds varsel.

    Overførsel af ferie
    Du skal holde 20 feriedage om året. De sidste 5 feriedage kan du efter aftale med din arbejdsgiver overføre til det følgende ferieår - og på denne måde spare sammen til en længerevarende ferie.

    Det er vigtigt, at du i forbindelse med overførsel af ferie aftaler med arbejdsgiveren, hvornår den sammensparede ferie skal holdes.

    Løn under ferie
    Normalt oppebærer du løn under ferien. Lønnen er optjent i dit job året før. Lønnen under ferie svarer til din aktuelle løn, med mindre du har ændret din arbejdstid væsentligt siden optjeningsåret.

    Fratrædelse og ferie
    Fratræder du dit job, men fortsætter på arbejdsmarkedet, skal din tidligere arbejdsgiver indbetale dine feriepenge til Feriekonto. 

    Feriegodtgørelsen beregnes som 12,5 pct. af hele din skattepligtige indkomst.

    Ferie og sygdom
    Er du sygemeldt, inden ferien begynder, kan du ikke holde ferie, Du vil i de tilfælde have krav på at holde ferien på et senere tidspunkt, og hvis det ikke er muligt inden for ferieåret, kan du få pengene udbetalt. Du må heller ikke må tage på planlagte rejser, mens du er sygemeldt. Hvis du ønsker at rejse trods din sygemelding, skal du aftale med din arbejdsgiver, at det er i orden.

    Bliver du syg, efter du har påbegyndt din ferie, har du krav på erstatningsferie, når du har været syg i 5 dage. Du skal melde dig syg hos arbejdsgiver og selv dokumentere sygdommen ved en lægeerklæring. 

    Ferie og barsel
    Barsel er en såkaldt feriehindring. Du kan ikke holde barsel og ferie samtidig. Hvis du ikke kan nå at holde din ferie inden ferieårets udløb, kan du enten få din ikke-afholdte ferie udbetalt eller overført til senere afholdelse.

    Udbetaling af feriegodtgørelse uden at ferie holdes
    Er du helt eller delvist afskåret fra at holde ferie pga. sygdom, barsel, militærtjeneste, mv. kan du få udbetalt din optjente feriegodtgørelse uden, at der afholdes ferie.

    Ferie i forbindelse med fratrædelse
    Fratræder du din stilling med henblik på helt at forlade arbejdsmarkedet, kan du få dine feriepenge udbetalt. Det gælder fx, hvis du rammes af sygdom og skal på førtidspension, eller hvis du forlader arbejdsmarkedet for at gå på pension.

    Du skal være opmærksom på, at du ikke kan få dine feriepenge udbetalt, hvis du skal på efterløn eller dagpenge. I de tilfælde får du feriepengene på Feriekonto og kan hæve dem, når du holder ferie (der vil ske modregning i efterlønnen/dagpenge).

    Ferie i forbindelse med opsigelse
    Er du opsagt fra dit job, kan arbejdsgiver kun forlange, at du holder din ferie inden fratrædelsen, hvis både ferien og opsigelsesvarslet kan holdes, inden du fratræder.

    Hvis du er fritstillet i forbindelse med en opsigelse, anses såvel hoved- som restferie automatisk for afholdt, uanset om ferien er fastsat. Det gælder dog, at ferie og ferievarsel skal kunne rummes i fritstillingsperioden.

    I forbindelse med en fratrædelse er det en god ide at søge at indgå en aftale med arbejdsgiveren om, hvordan ferien skal afvikles i opsigelsesperioden.

    Download
    Ferieloven

    Ferievejledning december 2019, statsansatte

    Ferieaftale 2020, statsansatte

    Aftale om særlig feriegodtgørelse, statsansatte

  • Overgangsordning og ny ferielov

    Fra september 2020 indføres samtidighedsferie, hvor lønmodtagere optjener og afholder deres ferie over samme periode - og nye på arbejdsmarkedet kan holde betalt ferie allerede det første år af deres ansættelse.

    Dele af den nye ferielov er trådt i kraft allerede 1. januar 2019, men først fra september 2020 indføres samtidighedsferie, hvor lønmodtagere optjener og afholder deres ferie over samme periode. 

    Overgangsregler
    Vær opmærksom på overgangsbestemmelser i den nye ferielov:

    Optjeningsåret 2019 (kalenderåret) – de første 8 måneder:
    I 2019 optjener du 2,08 feriedage i 8 måneder – frem til 1. september 2019.

    Det betyder, at du optjener 16,64 feriedage, som du kan bruge i perioden 1. maj – 31. august 2020. Eller som din arbejdsgiver, hvis I ikke indgår en aftale, kan varsle til afholdelse senest i løbet af september 2020.

    Optjeningsåret 2019 (kalenderåret) – de sidste 4 måneder:
    Den ferie, du optjener de sidste 4 måneder af 2019 og helt frem til og med 31. august 2020 bliver indefrosset og udbetalt til dig, når du forlader arbejdsmarkedet.

    Indefrysningen er uden praktisk betydning for dig. Dine indefrosne feriepenge bliver administreret af fonden Lønmodtagernes Feriemidler, indtil den bliver udbetalt til dig.

    Vær opmærksom på efterårsferien!
    Ved efterårsferien 2020 har du som lønmodtager ikke optjent fuld løn til en uges ferie, idet den nye periode for optjening først er trådt i kraft 1. september. Du har således kun optjent 2,08 feriedage til efterårsferien i oktober, hvis du har holdt alle 16,64 dage i sommerferien. Hvis du gerne vil holde betalt efterårsferie i oktober, har du forskellige muligheder:

    Du har mulighed for, at holde en lidt kortere sommerferie.
    Du har også mulighed for at overføre restferie for ferieåret 2019-2020 efter ferielovens bestemmelser og bruge af disse dage, således at du har ferie nok til efterårsferien.
    Alternativt kan du aftale med din arbejdsgiver, at du afholder betalt ferie på forskud.
    Har du feriefridage, som er optjent og ikke afholdt, kan du også bruge dem efter de regler der gælder på din arbejdsplads.

    FAQ om overgangsperioden
    DSL har i samarbejde med andre organisationer udarbejdet en FAQ, hvor du kan finde svar på rigtig mange spørgsmål om overgangsperioden fra den gamle til den nye ferielov.

    Se FAQ'en her

    Samtidighedsferie
    De nye regler gør op med princippet om, at man skal optjene retten til at holde betalt ferie i et optjeningsår, før man ret faktisk kan holde ferien i et ferieår. Fremover kan du bruge dine feriedage i takt med, at du optjener dem i stedet for at vente til året efter.

    Som hovedregel vil du optjene og afholde ferie i perioden 1. september til 31. august. Det vil dog være muligt at afholde ferien i yderligere fire måneder frem til den 31. december.

    Fortsat fem ugers ferie
    Ligesom tidligere optjener man 2,08 feriedag pr. måned, svarende til 25 feriedage. Ud af de fem uger har du krav på, at tre uger placeres i hovedferieperioden fra 1. maj til 30. september. Du har som hovedregel også ret til at holde de to ugers restferie i perioder på mindst fem dage.

    Du har også fortsat mulighed for at overføre eller få udbetalt ferie ud over 20 dage, hvis det er aftalt med din arbejdsgiver.

    Feriefridage og anden frihed fastsat i overenskomst eller ved individuel aftale, herunder den 6. ferieuge, er fortsat ikke reguleret af ferieloven.

    Ferie på forskud
    Med samtidighedsferien kan du komme i en situation, hvor du ikke har optjent feriedage nok til at komme på en længerevarende betalt ferie.

    Du kan dog som nu, aftale ferien med din arbejdsgiver. Spørgsmålet er så, om du også kan få en aftale om betalt ferie, selvom du ikke har optjent ferien endnu.

    Kan du få en aftale om at holde betalt ferie, som du endnu ikke har optjent, vil den ferie, du skylder, blive fradraget i ferien, du optjener senere på ferieåret.
    Hvis du stopper i jobbet, inden din arbejdsgiver kan nå at fradrage ”skyldig” ferie, kan din arbejdsgiver modregne kravet i din løn eller i dine feriepenge.
    Eller du kan holde selvbetalt ferie: Hvis du ikke kan få en aftale med din arbejdsgiver om at holde betalt ferie på forskud, kan du selv betale ferien - helt eller delvist. Du vil så have krav på at få den afholdte ferie udbetalt med din løn.

    Din hovedferie skal altid varsles tre måneder i forvejen og øvrig ferie skal varsles med en måned. Hvis du i din ansættelseskontrakt har et varsel for hovedferien på en måned, skal din kontrakt ændres, da den så er i strid med ferieloven.

    Det almindelige udgangspunkt er, at du og din arbejdsgiver i god tid laver en aftale om, hvornår du holder din ferie.

    Ferietillæg
    Der er fortsat et ferietillæg på 1 % efter de nye regler - ferietillægget kan dog være højere i lokale overenskomster. Din arbejdsgiver udbetaler ferietillægget på to forskellige måder - enten samtidig med du holder ferie, eller også kan ferietillægget udbetales i to årlige rater i henholdsvis maj og august. Et udbetalt ferietillæg kan ikke kræves tilbagebetalt.

    Læs mere

    På Beskæftigelsesministeriets hjemmeside kan du læse meget mere om den nye ferielov

    ​Vejledning om overgang til ny ferielov - privatområdet

    Vejledning om overgang til ny ferielov på statens område

    Fagbevægelsens Hovedorganisation: Hvad betyder den nye ferielov for dig?

     

  • Fridage

    Som ansat har du fri på helligdage, med mindre du indgår i nogle vagtordninger, der kræver, at du er på arbejdet.

    Du har fri med løn på følgende helligdage:

    • Skærtorsdag, Langfredag, 2. påskedag
    • Store Bededag
    • Kristi Himmelfartsdag
    • 2. Pinsedag
    • 1. og 2. juledag
    • Nytårsdag
    1. maj, 5. juni, juleaftensdag samt nytårsaftensdag er ikke helligdage.

    For ansatte i kommuner og regioner gælder det, at ovennævnte dage er fridage med løn, hvis du er ansat i en afdeling i kommunen, hvor der er kutyme for, at medarbejderne holder fri. Hvis det øvrige personale på arbejdspladsen arbejder disse dage, skal du som DSL’er også arbejde.

    Ansatte i staten har ikke fri disse dage. Ønsker du at holde fri den 1. maj for at deltage i 1. maj arrangementer, skal det i vist muligt omfang imødekommes. Du skal selv betale fridagen.

    Er du ansat i et privat firma, har du også fri med løn på helligdage. For så vidt angår de øvrige dage, 1. maj, Grundlovsdag, juleaftensdag samt nytårsaftensdag skal det fremgå af overenskomsten, at disse er fridage.
     
    Feriefridage/6. ferieuge
    Som ansat i det offentlige, er du omfattet af en aftale, der giver dig ret til yderligere fem ferie dage udover ferielovens 5 uger.

    Disse feriedage adskiller sig fra ferielovens ferie, både i forhold til afviklingen og i forhold til udbetaling af dagene, hvis du ikke holder fri disse 5 dage.

    Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af overenskomsten, om du er omfattet af en 6. ferieuge og i givet fald, hvilke regler der gælder omkring optjening og afvikling.

    Hvis du er ansat på en individuel kontrakt, skal det præcist aftales, at du har ret til en 6. ferieuge, samt hvorledes vilkårene for denne uge er.

    Særligt for ansatte i kommune eller region
    Som ansat i en kommune eller en region optjener du ret til en 6. ferieuge: som er 5 dage.

    Disse feriedage afholdes efter den ansattes ønske, med mindre arbejdets udførelse hindrer dette, og de kan holdes på et hvilket som helts tidspunkt i ferieåret.

    Hvis du ikke ønsker at holde fri disse dage, kan dagene i stedet udbetales, når ferieåret udløber.

    Særregel
    Der kan i din kommune eller region være aftalt en særregel. Det skal du tjekke i din kommune.
    Særreglen betyder:

    • At du skal give din arbejdsgiver besked inden den 1. oktober, eller evt. en senere dato som kommunen fastlægger, hvis du ønsker dagene udbetalt
    • At du skal give besked til arbejdsgiveren så tidligt som muligt, hvis du ønsker at holde fri på dagene
    • At hvis arbejdsgiveren forhindrer, at dagene kan afholdes, udbetales dagene kontant
    • At hvis du selv undlader at afholde dagene, overføres disse til det næste ferieår

    Ved fratræden
    Hvis du fratræder din stilling, uden at dagene er afviklet, udbetales dagene kontant.

    Særligt for ansatte i staten
    Ansatte i staten optjener ret til 5 særlige feriedage (den 6. ferieuge). Som udgangspunkt afvikles de særlige feriedage efter aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte.

    Medarbejderens ønske om placering af dagene skal dog imødekommes, medmindre afholdelsen er uforenelig med tjenesten.

    Hvis det ikke senest den 1. januar i ferieåret er aftalt, hvornår dagene skal afholdes, kan arbejdsgiveren bestemme, hvornår dagene skal afholdes. Du skal varsles 1 måned før om afholdelse af dagene.

    Er de særlige feriedage ikke afviklet ved ferieårets udløb, skal arbejdsgiveren af egen drift udbetale kontant godtgørelse til den ansatte, medmindre der er indgået aftale om overførsel af dagene til et senere ferieår

    Som ansat kan du aftale med arbejdsgiveren, at de særlige feriedage ikke afvikles, men i stedet udbetales kontant ved ferieårets udløb.

    Ved fratrædelse
    Hvis du fratræder dit job, skal resterende særlige feriedage udbetales kontant. 

  • Omsorgsdage

    Omsorgsdage for ansatte i staten
    Som ansat i staten har du re​​t til omsorgsdage med fuld løn fra din arbejdsgiver. De nærmere regler for omsorgsdagene er afhængige af, om barnet er født/modtaget før eller efter den 1. oktober 2005.

    Nedenstående gælder:

    • For medarbejdere ansat den 1. oktober 2005 eller senere, uanset barnets fødselsdag
    • Børn af medarbejdere i staten, hvis barnet er født den 1. oktober 2005 eller senere

    Du har ret til 2 omsorgsdage med løn pr. barn i hvert kalenderår til og med det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år – i alt op til 16 dage.

    Der gælder ingen særlige betingelser for, hvad du skal bruge dagene til, og dagene kan holdes, når du har behov for det.

    Omsorgsdagene kan holdes som hele eller halve arbejdsdage - eller efter aftale med din arbejdsgiver - i timer. Der er ingen varslingsfrister for omsorgsdagene, 

    Bliver du syg eller andet lovligt forfald, efter dagen er begyndt (på dagen), betragtes dagen som afholdt.

    Du kan ikke spare omsorgsdagene op. Dagene falder bort ved kalenderårets udløb, hvis de ikke bliver brugt. Du kan heller ikke få dagene udbetalt.

    Hvis du ansættes af en anden arbejdsgiver inden for statens område, kan du medtage ikke-afholdte omsorgsdage til det nye ansættelsesforhold. I andre tilfælde bortfalder dagene og kan ikke konverteres til kontant godtgørelse.

    Omsorgsdage for børn født efter 1. april 1995 – Gammel ordning
    For medarbejdere ansat før den 1. oktober 2005, der har børn født før den 1. oktober 2005, men efter den 1. april 1995, gælder de hidtidige regler om omsorgsdage fortsat.

    Som ansat i staten har du ret til 10 omsorgsdage pr. barn (børn født efter den 1. april 1995). Retten til omsorgsdage gælder begge forældre.

    Dagene bliver udløst i tilknytning til fødslen/adoptionen, forudsat at du var ansat i staten, da fødsel/adoption fandt sted. Du har ikke ret til omsorgsdage, hvis fødslen/adoptionen har fundet sted, før du blev ansat i staten.

    Omsorgsdagene kan enten anvendes som graviditetsorlov i 7. og 8. uge før fødslen, eller som forlænget forældreorlov efter udløbet af orlovsperioden.

    Endvidere kan de bruges på et senere tidspunkt - enkeltvis (også 1/2 dage) eller samlet, hvor der er et konkret behov for omsorgsdage.

    Hvis du fratræder sin stilling og umiddelbart får ansættelse inden for statens område, overføres ikke afviklede omsorgsdage til det nye ansættelsesforhold. I andre tilfælde falder dagene bort, når du fratræder, og de kan ikke konverteres til kontant godtgørelse.

    Ansatte i kommuner
    Som ansat i en kommune har du ret til 2 omsorgsdage med løn pr. barn i hvert kalenderår til og med det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år – i alt op til 16 dage.

    Retten til omsorgsdage gælder, uanset på hvilket tidspunkt af året du er blevet ansat, og uanset om barnet er født/modtaget på et tidspunkt, hvor du ikke var ansat på det kommunale område.

    Retten til omsorgsdage gælder begge forældre, dvs. biologiske forældre, adoptivforældre eller indehavere af forældremyndigheden. Der gælder desuden ingen særlige betingelser for, hvad du skal bruge dagene til, og de kan holdes, når du har behov for det.

    Omsorgsdagene kan holdes som hele eller halve arbejdsdage. Der gælder ingen varslingsfrister for omsorgsdagene, men du skal anmode om afholdelse tidligst muligt.

    Du kan ikke opspare omsorgsdagene, de falder bort ved årets udløb, hvis de ikke bliver brugt. Dagene kan ikke konverteres til kontant godtgørelse.

    Hvis du ansættes hos en anden arbejdsgiver inden for det kommunale område inden for et kalenderår, kan du få overført de omsorgsdage, som du ikke har brugt til det nye ansættelsesforhold. I andre tilfælde falder dagene væk, og de vil ikke blive udbetalt kontant.

    Fælles for det statslige/kommunale område
    Der kan dog ske overførelse af omsorgsdage til det efterfølgende kalenderår i nedenstående situationer:

    • Omsorgsdage fra det kalenderår, hvor barnet er født/modtaget 
    • Omsorgsdage, som du er forhindret i at bruge, fordi du holder graviditets-, barsels-, adoptions- eller børnepasningsorlov i et helt kalenderår
    • Retten til overførsel gælder alle de omsorgsdage, du har ret til, dvs. også omsorgsdage for søskende.
  • Orlov

    Tjenestefrihed - også kaldt orlov - er fravær fra tjenesten i en tidsbegrænset periode med ret til efter periodens udløb at genindtræde i en stilling inden for ansættelsesområdet. 

    Tjenestefrihed kan bevilges af arbejdsgiveren efter ansøgning fra den ansatte. Den ansatte har normalt ikke krav herpå, men der består dog retlige krav på tjenestefrihed uden løn til visse særlige formål.

    Mulighederne for tjenestefrihed strækker sig fra tjenestefrihed uden løn, uden medregning i lønancienniteten og uden optjening af pension til tjenestefrihed med fuld løn og medregning i lønancienniteten samt fuld optjening af pension.
    Inden for disse rammer findes forskellige kombinationsmuligheder. 

    Den ansatte er under fraværet ansættelsesretligt som udgangspunkt stillet, som hvis pågældende var i tjeneste. Det vil fx sige, at den pågældende på linje med andre ansatte kan afskediges, hvis der foreligger saglige årsager hertil. Dette gælder også i tilfælde, hvor den ansatte har et retskrav på tjenestefrihed.

    Den enkelte arbejdsgiver bør være opmærksom på, om ydelse af tjenestefrihed vil give konstitutions- eller genbeskæftigelsesproblemer.

    Tjenestemænd
    Principielt har alle tjenestemænd uanset anciennitet, stilling og arbejdsopgaver mulighed for at få tjenestefrihed for en periode eller eventuelt i flere af hinanden uafhængige perioder. I de tilfælde, hvor der ikke er et retskrav på tjenestefrihed, vil anciennitet, stilling og arbejdsopgaver kunne indgå i vurderingen af, om der skal bevilges tjenestefrihed.

    Overenskomstansatte
    På overenskomstområdet kan der ydes tjenestefrihed, i det omfang der er hjemmel til det i de enkelte overenskomster. 

    I overenskomsterne er bestemmelserne udformet således, at der kan gives tjenestefrihed uden løn i tilfælde, hvor det ikke strider mod arbejdsgiverens interesse.

    Der er normalt ikke hjemmel til at give tjenestefrihed med løn. 

    Ansøgninger om tjenestefrihed behandles og afgøres af arbejdsgiveren. Et evt. afslag på anmodning om tjenestefrihed anses for at være en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Forvaltningslovens regler om bl.a. partshøring og skriftlig begrundelse for afslaget skal derfor iagttages. 

    Det er normalt arbejdsgiverens ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør. 

    Ansatte, der under tjenestefrihed har ansættelse i Grønland eller på Færøerne, bør normalt ikke afskediges i tjenestefrihedsperioden eller eventuelt kun således, at opsigelsesvarslet først regnes fra tjenestefrihedsperiodens udløb.

  • Barsel

    Når du skal være mor eller far, har du ret til at være fraværende fra arbejdet for at passe den lille ny.

    Din ret til fravær og løn under barsel afhænger af, hvilken overenskomst, aftale eller lov, du er omfattet af.
    Hvis du ikke er dækket af en overenskomst, vil det fremgå af din ansættelseskontrakt og af funktionærlovens regler om barsel.

    Disse regler gælder som minimum
    Hovedprincippet er, at forældrene ved graviditet/barsel tilsammen har ret til orlov på dagpenge i 52 uger. Nogle perioder er reserveret moderen, andre er reserveret faderen, og endelig er der perioder, som dækker begge forældre. 

    Det følgende gælder:

    • Moderen har ret til 4 ugers fravær inden terminen.
    • Efter fødslen har moderen ret til orlov i 14 uger.
    • Faderen har ret til 2 ugers orlov sammen med moderen lige efter fødslen.
    • Efter aftale med arbejdsgiver kan de 2 uger flyttes til et andet tidspunkt inden for de 14 uger.
    • Efter udløbet af den 14. uge har forældrene ret til 32 ugers forældreorlov tilsammen. De kan dele orloven mellem sig eller tage den hver for sig. Der er desuden mulighed for at forlænge eller udskyde orloven.

    Regnestykket for fravær med dagpengeret ser således ud:

    • 4 uger (moderens ret til orlov før fødsel)
    • 2 uger (fædreorlov efter fødsel)
    • 14 uger (moderens ret til orlov efter fødsel)
    • 32 uger (forældrenes ret til orlov med dagpenge fra 15. uge og fremefter)

    Altså i alt 52 uger.

    Den samlede ret til fravær – hvor nogle uger er helt uden betaling
    Ind til 32. uge er reglerne som nævnt ovenfor. Forældrene kan forlænge perioden på de 32 uger, så de i alt, så de i alt kommer op på 40/46 uger afhængig af, om man er i beskæftigelse eller ej.

    Regnestykke for den samlede ret til fravær ser således ud:

    • 4 uger (moderens ret til orlov før fødsel)
    • 2 uger (fædreorlov efter fødsel)
    • 14 uger (moderens ret til orlov efter fødsel)
    • 32 uger (moderens ret til orlov fra 15. uge og fremefter)
    • 32 uger (faderens ret til orlov fra 15. uge og fremefter)
    • 28 uger (forlængelse af moderens og faderens orlov med 14 uger til hver som ledig kan forlængelsen kun være 8 uger)

    Tilsammen har forældrene ret til fravær i 112 uger, men kun ret til dagpenge i 52 uger.

    Som offentlig ansat har du ret til fuld løn under fraværet
    Moderen har ret til fuld løn fra 6 uger før fødslen, hvis du er ansat i staten og 8 uger før fødslen hvis du er ansat i en kommune eller i en Region.

    Forældreorlov
    Efter barnets 15. uge har faderen ret til fravær i 7 uger med fuld løn. Moderen har ret til fravær i 6 uger med fuld løn.

    Moderen og faderen har tilsammen ret til yderligere 6 uger med fuld løn. Ugerne kan frit deles mellem forældrene. Er din partner ansat på en anden overenskomst end du, er der ikke nogen at dele med, og du kan tage alle 6 uger selv.

    Hvis du er på orlov og får fuld løn fra din arbejdsgiver, skal du være opmærksom på, at du samtidig bruger af din dagpengeret.
    Hvis du f.eks. har 10 uger med fuld løn fra din arbejdsgiver, er der 22 uger tilbage på dagpenge.
    Hvis begge forældre vælger at gå hjemme samtidig og få fuld løn fra deres arbejdsgiver, bruger begge forældrene af dagpengeretten.

    Hvis du er privatansat
    Er det som udgangspunkt din individuelle kontrakt eller arbejdspladsens personalepolitik, der bestemmer din løn og rettigheder i forbindelse med barselsorlov.

    Ifølge Funktionærloven har kvinder ret til fravær med ½ løn 4 uger før fødslen og 14 uger efter fødslen. Funktionærloven giver ingen ret til fravær med løn til faderen. Du kan godt have ret til bedre vilkår end funktionærloven, så husk at tjekke din kontrakt, for at være sikker på, hvad der gælder for dig. Din arbejdsplads kan også have en husaftale, der medfører bedre vilkår end lovgivningen.

    Ph.d.-studerende
    Som ph.d.-studerende er du omfattet af statens regler for barsels- og adoptionsorlov. Det vil sige, at du har ret til fuld løn på samme vilkår som andre statsansatte.
    Efter endt barsels-/forældreorlov er der mulighed for at få forlænget ansættelsen med en periode svarende til den periode, du som ph.d.-studerende har været på barselsorlov i din ansættelsesperiode.

    Dimittender (nyuddannede)
    Nyuddannede kan i visse situationer få barselsdagpenge fra kommunen svarende til dimittendsatsen for arbejdsløshedsdagpenge.

    Ved fødsel umiddelbart inden studieafslutningen, hvor barnet er født så sent i studiet, at en del af barselsorloven ligger efter studieafslutningen, har du ret til barselsdagpenge fra kommunen fra det tidspunkt, hvor uddannelsen er afsluttet.

    Ved fødsel umiddelbart efter studieafslutningen har du ret til barselsdagpenge fra kommunen, hvis man overgår til barselsorlov en måned efter studieafslutningen.

    Kontakt FTFa for at få yderligere oplysninger

    Henvisning til:
    Barselsloven
    AC’s-vejledning om barsel
    Lov om ligebehandling


    På www.borger.dk er der hjælp at hente, hvis du har spørgsmål til barselsdagpenge.

    Barselsaftaler
    Stat - Barselvejledning
    Stat - Cirkulære om aftale om barsel, adoption og omsorgsdage
    Region - Aftale om fravær af familiemæssige årsager
    Kommune - Aftale om fravær af familiemæssige årsager
    Kommenteret barselsaftale - kommune og region 2008
    Barselsudligningsordning - kommune og regioner

Mit DSL