Gå til sidens indhold

Funktionærloven

Funktionærloven er en minimumslov. Der kan ikke individuelt aftales vilkår, som stiller den ansatte ringere end Funktionærlovens regler.

​Ved funktionærer forstås i henhold til Funktionærloven følgende personer:
  • Handels- og kontormedhjælpere, beskæftiget ved køb eller salg, ved kontorarbejde eller dermed ligestillet lagerekspedition.
  • Personer, hvis arbejde består i teknisk eller klinisk bistandsydelse af ikke-håndværksmæssig eller fabriksmæssig art, og andre medhjælpere, som udfører et arbejde, der kan sidestilles hermed.
  • Personer, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med udførelsen af andres arbejde.
  • Personer, hvis arbejde overvejende er af den under a) og b) angivne art.

Stk. 2. Det er en betingelse for lovens anvendelse, at den pågældende beskæftiges af vedkommende arbejdsgiver mindst 8 timer ugentlig, og at han indtager en tjenestestilling, således at han er undergivet arbejdsgiverens instruktioner.

Tjenestemænd er ikke omfattet af Funktionærloven.

Rettigheder og pligter efter Funktionærloven

Opsigelsesregler/-varsler

  • Egen opsigelse: Altid 1 måned til en måneds udgang 
  • Arbejdsgivers opsigelse: Skal kunne begrundes i virksomhedens eller i den ansattes forhold. Varsler: 1- 6 mdr. – alt afhængig af ansættelsens varighed.

Opsigelsen skal være sagligt begrundet – i modsat fald har den ansatte krav på en godtgørelse, der differienteres alt efter hvor længe man har været ansat, dog højest svarende til 6 måneders løn.

Det første år af en ansættelse er der ikke i henhold til Funktionærloven krav på godtgørelse ved ikke sagligt begrundede opsigelser.

Dersom man bebor en tjenestebolig skal opsigelsesvarslet være på mindst 3 måneder.

Man har ret til at bebo tjenesteboligen 1 måned efter fratræden.

Prøvetidsansættelse

  • De første 3 måneder af en ansættelse kan ske på prøve
  • Der skal være indgået en skriftlig aftale herom
  • Opsigelsesvarslet fra arbejdsgiver er 14 dage – en dag fra den ansattes side hvis andet ikke er aftalt

Intet krav om saglighed, da prøvetiden bruges til at ”se hinanden an”.

Sygdom
Betragtes som lovligt forfald, hvilket betyder, at der er krav på normal løn under sygdom.

Der kan indgås aftale om, at en ansat, der i et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har opbåret løn under sygdom i ialt 120 dage, kan opsiges med et forkortet varsel på en måned. Aftalen skal være skriftlig.

Barsel
Den ansatte skal senest 3 måneder før det forventede fødselstidspunkt give besked på, hvornår vedkommende påbegynder sin barselsorlov.

I henhold til Funktionærloven er der ret til 14 ugers barselsorlov med ½ løn efter fødslen.

I øvrigt gælder Ligebehandlingsloven regler om fravær og varsling, hvilket i praksis medfører, at det er kvindelige funktionærer, der har ret til de 14 ugers barselsorlov med ½ løn efter fødslen.

Tavshedspligt
Tavshedspligt – den varer ved efter ansættelsesforholdets ophør.

Funktionærloven

Se hele Funktionærloven her

Mit DSL