Betalt frokostpause for statsansatte sikret

De faglige organisationer og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen er endelig nået til enighed om, hvem der har overenskomstmæssig ret til betalt frokostpause.

Ved statens overenskomstforhandlinger i 2018 aftalte parterne en præcisering af, hvem der kan holde betalt spisepause, men efterfølgende opstod uenighed om forståelsen af aftalen på nogle områder.

Parterne har nu drøftet deres forskellige tolkninger af bestemmelsen i overenskomsten og er nået frem til en endelig klarhed omkring reglerne, som fastslår, at alle ansatte på det statslige område har ret til en betalt spisepause. Dog er en mindre gruppe statsansatte fortsat undtaget ordningen. Det gælder personer, hvor det udtrykkeligt fremgår af overenskomsten, at de ikke har ret til betalt spisepause.

Aftalen får især betydning for ansatte på undervisningsinstitutioner, der hidtil har tilrettelagt arbejdet uden betalt spisepause. Fra den 1. august 2020 får de også overenskomstsikret ret til betalt frokostpause.

Skatteminister Morten Bødskov er glad for, at aftalen nu er landet:

”Det er afgørende, at medarbejderne og de faglige organisationer har tillid til den danske arbejdsmarkedsmodel og overenskomstsystemet. Det er nemlig medarbejderne og deres kompetencer, der er motoren i det danske samfund. Set i det lys er jeg ekstra glad for aftalen mellem de faglige organisationer og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Den er mere end blot en løsning på udfordringerne med frokostpauserne. Aftalen er et klart signal om, at vi sammen kan finde fælles løsninger gennem respekt og dialog. Og det er netop dét, den nye start på området handler om,” siger han ifølge en pressemeddelelse.

Flemming Vinther, der er formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg, CFU, er også begejstret for samarbejdet omkring en løsning på uenigheden:
”Vi er tilfredse med, at vi oplever en minister og en ny styrelse, som oprigtigt ønsker en ny start. Dette er langt mere end pæne ord. Det viser i handling over for vores medlemmer og organisationer, at man ønsker dialogen og samarbejdet.

Med præciseringen kan vi nu med rette sige, at vi sammen har skabt forudsætninger, for at tilliden mellem parterne igen er tilstede, og dermed skabt et godt afsæt for, at OK21 kan blive præget og båret af gode og konstruktive forhandlinger.”